Nye tider i Harken UGF - Mads Bastholm overtager trænerposten og vil sætte sit eget præg
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mads Bastholm fra Harken UGF.
Hvornår starter I forberedelserne til den nye sæson og har I gjort nogle ændringer i forhold til tidligere sæsoner?
- Vi startede onsdag (26/7), uden at kunne sige det med 100% sikkerhed tror jeg der bliver lavet en del om. Jeg har overtaget trænerposten her op til efterårs sæsonen. Så jeg skal nå at sætte mit eget præg på det, i den meget korte opstart.
Hvem står med ansvaret på sidelinjen i efterårssæsonen, samt hvilke filosofi og spillestil jeres træner har?
- Det har jeg (Mads Bastholm). Spillestilen er lidt med afsæt i hvor holdets styrker er, dog med nogle grundprincipper som jeg tager med alle steder. Det handler om kontrol om det så er med eller uden bolden er ikke så vigtigt også kommer vi til at arbejde med at skabe lokale overtal offensivt.
Hvad adskiller jer fra andre klubber i området? Har I særlige træningsmetoder eller spilstilarter, som gør at I skiller jer ud fra mængden og derfor skal vælge jer, hvis man ønsker at prøve noget nyt?
- Man skal vælge os for det gode omklædningsrum også er jeg en yngre træner med primær erfaring fra ungdom, så træningen er måske lidt anderledes end hvad man ser på de fleste seniorhold.
Hvordan prioriterer I et godt socialt miljø og holdånd? Har I arrangementer eller tiltag, der styrker sammenholdet mellem spillerne og forældrene?
- Jeg tror ikke tilgangen, til det sociale, er så meget anderledes end mange andre steder. Mange af spillerne er jo forældre, så der bliver ikke gjort det store for samme holdet til deres forældre.
Er der nogle personer i klubben, som arbejder hårdt bag kulisserne og fortjener anerkendelse? Hvad gør de for klubben, og hvorfor er de så vigtige?
- Jeg er ny i klubben, så jeg kender dem ikke endnu. Men Harken har som mange andre steder ildsjæle, som får det til at køre rundt, dele af bestyrelsen spiller også i klubben.
Hvilke mål har I for holdet og klubben som helhed hen over efteråret?
- Oprykning for 1. Holdet, klubben har i længere tid været i serie 2, så der skal vi tilbage også håber vi at øge antallet af spillere i klubben.