Nye og unge spillere gik uimponeret til opgaven
Interview med Thomas Nielsen og Danny Bartholomæussen fra KVIK/Aalestrup.
Efter efterårssæsonen afsluttede I som nummer 3. Føler du, at denne placering afspejler jeres præstationer på banen?
- Ja, det synes jeg. Der herskede ingen tvivl om, at der var to hold i puljen, som leverede bedre end alle andre. Når jeg så kigger tilbage på præstationerne og på det, vi så fra de andre mandskaber, så syntes jeg, vi var det bedste hold af de resterende. Med streg under hold. Det er klart der, vi har vores styrke, da de store individualister ikke ligefrem er noget, vi samler på. Vi havde dog magiske øjeblikke indimellem, men i de tilfælde var holdet i dén grad med til at bære det hjem for os.
Opfyldte efterårssæsonen jeres målsætninger og dine personlige forventninger? Er der områder, hvor I kunne have gjort tingene anderledes?
- Vi gik til efteråret med en vis skepsis omkring både målsætninger og forventninger, da både skader og 3 bærende kræfters stop af forskellige årsager tvang os ud i en mere eller mindre forceret indspilning af nye folk, både i truppen og i startopstillingen. Noget vi yderst sjældent oplever i vores klub. Derfor var det svært at sige noget højt, men jeg tror de fleste af os inderst inde bare håbede at overleve i Serie 1. Men der må jeg bare sige, at de nye og meget unge gutter er gået uimponerede til opgaven og har budt sig til fra første fløjt. Og nej, jeg synes ikke, vi kunne have grebet det anderledes an. Det er for mig noget af det smukkeste at opleve i en lille klub som vores, når de næste i rækken begynder at banke på og udstråler, at de virkelig vil det her. Det giver tro og håb til os gamle at se, at klubben udvikler sig og dermed lever i bedste velgående. Især fordi vi bevidner klubber omkring os svinde ind og trække deres hold ud af rækkerne pga. svigtende opbakning. Der ser vi bare vores medlemstal stige. At ungdommen byder sig til i vores klub blev senest illustreret ved vores afslutningsfest i lørdags. Hvert år kårer vi "Årets Kammerat" i klubben, en titel som efter tendensen plejer at gå til rutinerede kræfter. I år gik denne fuldt fortjent til kun 18-årige Magnus Emil Sørensen, og jeg elsker alt ved det.
Hvis du skulle beskrive jeres efterårssæson med tre ord, hvilke tre ord ville du vælge, og hvorfor synes du, at de bedst beskriver sæsonen?
- Udvikling, håb og motivation. Lidt i tråd med det jeg har været inde på tidligere. Holdet blev tvunget ud i en udvikling, som vi stadig er i, men hvor vi tog nogle fine skridt dette efterår. Håb fordi vi så nogle ting, som giver god grund til optimisme i fremtiden. Sidst men ikke mindst, så kan det kun være en kæmpe motivation for alle at se, at det er muligt at komme på førsteholdet, hvis bare man vil gøre en indsats i holdets tjeneste. Det må alt andet lige også vække ilden i de ældste at se den fornyede energi strømme til holdet.
