Billede beskrivelse

Nye dødbold-variationer skal give resultater

17. februar 2025 kl. 17.32
Opdateret 18. februar 2025 kl. 09.08

Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja.

Hvordan er stemningen i truppen efter vinterpausen?

-Stemningen er altid fremragende efter en lang vinterpause, omklædningsrummet bobler af energi og folk har glædet sig til at skulle se hinanden 3 gange om ugen igen. Samtidigt er fokus ikke altid på resultaterne i træningskampene, men mere på udviklingen og processerne i spillets faser, og det kan være medvirkende til en mere løssluppen stemning.

Har I planlagt nogle særlige aktiviteter for at styrke sammenholdet?

- Vi har en fælles intern træningskamp for vores A-trup (1. + 2. hold) planlagt til lørdag den 15. februar, hvor der efterfølgende vil være pizza, øl og pubcrawl igennem Vestbyen - en tilbagevendende tradition som mange altid deltager i. Derudover har vi vores 5 dages træningslejr på Cypern som før omtalt herinde. Den skal være med til at styrke sammenholdet endnu mere og være med til, at folk lærer hinanden at kende på en anden måde end blot i fodboldtøj over en øl eller vand.

Hvordan forbereder I jer fysisk på en lang forårssæson?

- Vi arbejder med højintense trænings, som altid bliver afsluttet med løb i forskellig art. Derudover opfordrer vi selvfølgelig folk til at benytte kropsstamme øvelser og eventuelt en tur i fitness et par gange om ugen for, at kroppen kan holde til en forårssæson med mange kampe.

Hvilke aspekter af jeres spil vil I arbejde mest med i opstarten?

- Vi kommer til at arbejde med alle faser i spillet. Det vil for os sige fase 1 + 2 +3, og derudover kommer vi også til at arbejde med nye variationer på dødbolde, så vi forhåbentlig kan få en god sæson på den front også.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste