Billede beskrivelse

Ny træner i Hjørring AIK Frem klar til at sætte sit præg

28. januar 2025 kl. 20.03
Opdateret 29. januar 2025 kl. 14.23

Interview med Jesper Andersen fra Hjørring AIK Frem.

Hvornår starter jeres træning op, og hvordan ser opstartsprogrammet ud?

- Vi starter med standerhejsning d. 01 Februar, hvor der derefter står på en god omgang suppe. Vi har planlagt 6 træningskampe + en interntræningskampe, hvor jeg som ny træner i klubben kan se alle an.

Er der sket ændringer i trænerstaben siden efteråret og hvem kommer til at stå på sidelinjen med det overordnede ansvar og hvem er han flankeret af?

- Jeg er trådt til som træner, hvor jeg vil få god hjælp af 2. holdstræneren Jesper Villadsen samt 2 gode holdledere i Mogens og Leif. Så det bliver rigtigt godt.

Hvordan ser I på jeres pulje? Er der nogle hold, I ser som de største udfordrere?

- Vi er i en rigtig stærk Serie 2 pulje, hvor vi i alle kampe vil blive udfordret godt, men vi tror på vores evner som en af de gode hold i rækken. Hirtshals er nedrykkere med en masse dygtige spillere og med en ny træner, så tror jeg, de kommer til at stå stærkt denne sæson. Dog tror jeg, Rolf i Brønderslev vil være en af dem, der tager oprykningspladserne.

Hvilke lokale opgør ser I frem til, og er der nogen, I forventer lidt ekstra "drilleri" med?

- Personligt ser jeg frem til kampene mod Hirtshals, mit gamle hold, som vi skal forsøge at spille op med. Det bliver spændende, så mon ikke der kommer noget ekstra drillerier der 🙂

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste