Billede beskrivelse

Ny taktik afprøvet med succes trods uafgjort resultat

19. februar 2024 kl. 20.01

Træningskamp:
Dato: 17/02/2024
Resultat: 3-3
Målscorer i træningskampen: Nicklas Lundis, Celvin Jonsson & Lasse Thuesen

Hvordan vil du evaluere jeres præstation i træningskampen, og føler du, at resultatet afspejler din opfattelse af kampens forløb?

- Vi slipper ganske fint fra først testkamp, og resultatet er i virkeligheden en god afspejling af kampen. Begge hold havde deres perioder, og kampen kunne lige så vel være endt 6-6, med de chancer der blev produceret.

Hvad identificerer I som de mest positive aspekter fra træningskampen, og hvilke områder ser du potentiale for forbedringer i fremtiden?

- Vi afprøvede en ny formation, og der var selvfølgelig nogle nye folk på nye positioner, som altid skal køres på plads før det bliver rigtig godt. Det fungerede dog, i mange momenter, rigtig godt for os. Vi forsøgte med et offensivt og aggressivt presspil, som både gav pote i form af mål, men også gjorde os åbne bagtil, når det ikke sad helt i skabet. Vi glæder os derfor til at træne dette aspekt, så vi bliver endnu skarpere i presspillet, selvom det er krævende.

Hvordan vurderer du jeres nuværende status efter denne træningskamp med henblik på at være klar til sæsonstarten, både med hensyn til kondition, taktik og spillestil?

- Vi har sat en retning, og nu handler det om at ramme en kampform, der gør os trygge ved hinanden. Vi har heldigvis en håndfuld træningskampe mere, som skal være med til at stille os bedst muligt til sæsonstart.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste