NUBI vil lukke ned for Aske fra RKG
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med John Martin Sørensen fra NUBI.
I møder på udebane RKG, hvem ser du som favorit til kampen og hvorfor?
- RKG, helt klart. De er rækkens stærkeste hold og de spiller det bedste fodbold, og de har rigtig mange dygtige boldspillere. Forstår stadig ikke hvordan vi vandt 4-0 og 1-2 over dem i sidste sæson.
Med ovenstående i baghovedet, hvordan vil I så gribe kampen an?
- Vi vil stå tæt i kæderne og slås for en hver meter, det lykkedes vi med sidst og RKG fik aldrig spillet til at flyde, inden de begyndte at skændes indbyrdes. Får vi lukket Aske ned og sidder tæt I duellerne mod deres dygtige offensive spillere, så er vi nået langt. RKG kommer helt sikkert i et meget højt pres og en god energi, så det skal vi være klar på. De er heldigvis ikke alt for hurtige nede i deres bagkæde, så det kan være vi spiller lidt mere primitivt i dag og slår bolde ned i deres bagrum.
Du snakkede sidst om I manglede kynisme, hvordan vil I forsøge at finde den frem til tirsdagens kamp?
- Vi skal være klar oppe i hovedet. RKG har så mange dygtige på bolden, som kan afgøre kampe. Jeg så med egne øjne RKG sparke en del flotte mål ind i opstarten, så når de rammer dagen, så er de svære at danse med.