NUBI tabte til kyniske RKG
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med John Martin Sørensen fra NUBI.
I står tilbage med nul point efter kampen, føler du, det var et retfærdigt I tabte kampen?
- Ja det syntes jeg. RKG var bedre end os og har flere chancer. Vi har vores muligheder I 2. Halvleg, som vi slet slet ikke får udnyttet.
I fører 1-0, hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?
- Ja, vi spiller en 1 halvleg og overholder vores aftaler og vi får heldigvis scoret, selvom RKG har bolden mest, er det en meget rodet affære. Vi aftaler i pausen, at vi skal ud og fortsætte og forsøge at stoppe Ahlmann, selvom det var svært, syntes jeg vi får ham generet så meget, at han aldrig helt bliver farlig. Vi snakker om, at de ville presse yderlig på og de får scoret på direkte frispark efter 5 min af 2.halvleg. En bold som bliver skudt op på armen af vores forsvarsspiller fra kort afstand, det er tydeligt at den rammer hans arm. Men det er en af de situationer, hvor man skal skære armen af, for at undgå at den rammer bolden. Nogen gange bliver de dømt, andre gange gør de ikke. Kort tid efter har vi en alene med RKGs målmand, som bliver noget lort og kort tid efter har en endnu større, hvor man skulle tro Victor Stentz har muskelsvind. Og til sidst er RKG kynisk og lukker kampen.
Hvad skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode, så I står med tre point næste gang?
- Vi skal ud og tage point fra de andre hold i tabellen, så er vi klar til NUBI DAG d. 17/6 hvor vi har sidste kamp mod VHG. 150kr, så er der helstegt pattegris og stor fest til alle NUBIs venner.