NUBI skal tro på egne evner mod Aalborg Freja
-
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med John Martin Sørensen fra NUBI
Hvordan skal I forsøge at ramme topniveauet til kampen mod Aalborg Freja?
- Vi skal være motiveret for at vinde, vi skal tro på egne evner. Alle hold kan slå alle, nu tabte Freja til Aalborg Studenterne, så det er nok bare dem, som rammer dagen og dem som vil det mest på dagen, som vinder i den her kreds.
Hvad skal I dine øjne lykkes, for at I ikke kommer fra banen med endnu et nederlag i bagagen?
- Vi skal blive bedre til at score, vi står godt på banen og spiller os til tider god fodbold. Det er i felterne vi skal være meget skarpere. Det er der kampene bliver afgjort.
Fredagens modstander oprykkerne fra Aalborg Freja har fået en fantastisk start på sæsonen, er du overrasket over de har fået den start, de nu engang har fået?
- Ja det er jeg. Havde fornøjelsen af at dømme dem, et par gange i serie 3 og lidt her i opstarten i serie 2. Så vidste godt hvad de kom med og hvad de havde af spillermateriale. Jeg kunne godt se, at de havde rykket sig meget fra serie 3 til 2, men jeg havde ikke regnet med, at de ville ligge helt I toppen. De har selvfølgelig lidt spillere fra JS til rådighed i truppen, det gør meget på det her niveau. Men jeg syntes det er flot og imponerende, at de er kommet så godt fra start.