Billede beskrivelse

NUBI besejrer et utålmodigt Aalborg Freja-mandskab

16. maj 2023 kl. 19.46

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med John Martin Sørensen fra NUBI.

Hvilken følelse står du tilbage med efter de 90 minutter og 3 vigtige point til jer?

- Stolt over drengenes den indsats, som vi leverer igennem 90min. Vi står igen godt sammen i kæderne og Freja har svært ved at få spillet til at flyde.

Hvad gjorde set med dine øjne, at I formåede at komme tilbage efter at have været bagud med 1-2?

- Vi bliver ved med at tro på det, vi kommer desværre alt for tit bagud, men vi ved at chancerne nok skal komme og de kom os imod Freja, og de blev flot sat ind bag deres dygtige keeper.

Hvilke ord vil du sætte på Aalborg Freja og deres præstation?

- De er virkelig gode. De står godt defensivt og de har vel rækkens bedste målmand. Offensivt er de, det hold som vi har mødt, som bevæger sig allermest og de er gode til det. De blev heldigvis hurtigt utålmodige i deres bagkæde og smed lidt for mange nemme bolde væk, samtidig med, at vi fik lukket godt ned for deres midtbanespiller Brandt, vil jeg mene at det var nøglen til succes for os. De er gode på dødbolde og det scorer de os to gange på. Hvis de ikke havde brændt straffe I 1.halvleg, så havde de højst sandsynligt os vundet kampen.

Resultat

Kamp: NUBI – Aalborg Freja
Dato: 12. maj
Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 3-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste