Billede beskrivelse

Nordens Paris FC glæder sig til at byde Vejgaard på besøg Lynet

01. september 2023 kl. 18.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jonas Nørgaard og Jonas Jul fra Nordens Paris FC.

Med den kommende hjemmekamp mod Vejgaard i tankerne, hvad er jeres overordnede forventninger til kampen? Hvordan forbereder I jer som hold for at opfylde disse forventninger og sikre en stærk præstation?

- Det er altid en svær situation når man går fra kamp til kamp uden at mødes på træningsbanen. Men vi ved allerede nu, at vi får rask-meldinger på skader, en anfører der vender hjem fra de varmere himmelstrøg og uanset hvordan vi får lagt puslespillet. Så kommer vi til at have et rigtig slagkraftigt klar på søndag. Så vi forventer et hold der har snuden i sporet, klar til at arbejde i holdets tjeneste og er opmærksom på den indstilling og det udtryk vi havde i 3. spillerunde er noget i fortiden.

Vejgaard er jeres modstander i den næste kamp. Hvordan vurderer I deres spillestil og styrker? Hvordan tilpasser I jeres taktik og træning for at imødegå dem på bedste vis?

- For os er det et ubeskrevet blad, I vores trænerregi i Nordens Paris har vi ikke mødt Vejgaard. Det er en stor klub, med mange spillere og fornuftig ungdomsafdeling. Det betyder at mange kan blive bragt i spil. Kigger man over holdkort, så tegner der sig en stamme – men når man får øje på en som Alexander Sloth så ved man at man skal være omstillingsparat og klar til at møde alt hvad Vejgaard kan smide efter en. Så overordnet, når vi ikke har meget erfaring og viden med Vejgaard kan vi kun gætte på hvilket udtryk og spillestil de har. Hvilket ikke ligefrem er noget vi praktiserer med i overvejende grad. Så derfor må fokus være på vores mentalitet, vores udtryk og vores overordnet tilgang til spillet.

Er der specifikke områder, hvor I føler, I har en favoritposition over Vejgaard? Hvordan vil I udnytte disse fordele til at sikre et positivt resultat?

- Det har vi intet data eller empiri på til at kunne komme med et fornuftigt bud på.

Eller så griber vi bare ikke den ”bait” der er smidt ud her.

Hvordan planlægger I at gribe kampen an rent taktisk? Er der bestemte elementer i jeres eget spil, som I vil fokusere på at forstærke, eller er der særlige tiltag, I vil implementere for at imødegå Vejgaards trusler?

- I bund og grund skal vi bare fortsætte. Til tider mod AASI ramte vi den og til tider skrabede vi overfladen af potentialet. Den ene træningssession vi satte op i mandags var bred og med talrig deltagere. Så det gav os muligheden for at kunne lægge fundamentet for de 2 kampe i ugen. Rent taktisk hvad vi gør er nok ikke det rette forum at ytre sig i her. Når vi har med ubeskrevet blad at gøre. Så har vi nogen ekstra ting at forholde sig til, de opgaver er delt ud i forhold til når modstanderne varmer op og især i de første 20 minutter af kampen. Så når vi har dannet os et nogenlunde billede af styrker, udtryk, skabeloner mm. Så kan vi justere – så det bliver også en rigtig, rigtig spændende udfordring som vi glæder os til i trænerteamet. Alt i alt er vi bare klar til at byde Vejgaard på besøg på lørdag på Lynet til en brag af en fodboldkamp.

Kampfakta:

Kamp: Nordens Paris FC – Vejgaard B
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 27
Kamptidspunkt: 3. september kl. 14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste