Billede beskrivelse

Nørresundby smed 2-0-føring i hjemmenederlag mod Støvring

13. maj 2025 kl. 18.02

Interview med Martin Østerbæk fra Nørresundby fB efter kampen mod Støvring

Hvordan oplevede du kampen mod Støvring, som endte med et 3-2-nederlag hjemme?

- Vi spiller en rigtig flot 1. halvleg og fører fortjent 2-0. Desværre lukker vi dem hurtigt ind i kampen med en dum scoring tidligt i 2. halvleg. Herefter bliver vi for passive og får ikke fat i spillet med bolden.

Er du skuffet over præstationen, eller var der alligevel ting, I kan tage med jer?

- Igen må jeg sige, at vi spiller rigtig fornuftig fodbold i store dele af kampen. Men som vi har set flere gange, er vi ikke dygtige nok til at holde trykket og koncentrationen igennem hele kampen. Det må vi arbejde videre med.

Hvad kunne I have grebet anderledes an i kampen?

- Jeg synes ikke, det er konkrete detaljer eller taktik, vi skal kigge så meget ind i. Det er mere evnen til at holde ved og holde hovedet koldt, vi skal forbedre. Det handler også lidt om held og tro på os selv – specielt når vi bliver presset i spillet.

Kampfakta:

Kamp: Nørresundby fB – Støvring
Serie & Kreds: Serie 2, Kreds 13
Resultat: 2-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste