Billede beskrivelse

Nørresundby fB slået groggy efter bare fem minutter

24. april 2023 kl. 23.44
Opdateret 25. april 2023 kl. 12.25

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Flemming Prip fra Nørresundby fB.

I står tilbage med nul point efter fredagens kamp, hvilke ord vil du sætte på især jeres første halvleg, men også kampen som helhed?

- Vi kommer desværre meget skidt i gang med kampen, og er allerede bagud 2-0 efter 5 minutter. Den forskrækkelse kom vi os aldrig helt over, selvom vi selvfølgelig var med i kampen, da det hele havde sat sig. Men resten af kampen blev desværre præget af den dårlige start.

Da der bliver fløjtet til pause er i bagud 0-4, har I nogen som helst tro på, at det resultat kan vendes?

- Som skrevet før kom vi lidt bedre med i kampen efter et kvarter og vi har da også tegninger til noget der ligner chancer i løbet af halvlegen. Mentalt var mine spillere selvfølgelig lidt groggy og det blev lidt på enmandspræstationer vi blev farlige enkelte gange.

Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?

- Parathed fra første fløjt er et must, det forsømte vi desværre fredag, og blev straffet at godt spillende og kæmpende Aså/Hjallerup mandskab.

Hvad skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode, så I står med tre point næste gang?

- Nu skal vi lige have rystet den her af os, og så fortsætter vi med ar arbejde hårdt på træningsbanerne, men mon ikke der kommer en trods reaktion på denne kamp.

Resultat:

Kamp: Asaa/Hjallerup - Nørresundby
Dato: 21. april
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 26
Resultat: 4-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste