Billede beskrivelse

Nørresundby fB henter endnu en sejr og er nu klar til Serie 2

24. oktober 2023 kl. 12.30

Interview med Flemming Prip fra Nørresundby fB.

I vandt 4-1 over Aabybro. Kan du beskrive kampen som helhed og jeres præstation i særdeleshed? Hvad fungerede godt for jer, og var der noget, I gerne ville have gjort bedre?

- Vi spiller en fornuftig kamp lørdag, og syntes vi vinder fortjent. Som mange af vores modstandere i dette efterår stod Aabybro meget lavt, og vi måtte skabe kampen. Dette syntes jeg vi lykkedes meget godt med og vi er mest på deres tredjedel og spiller en forholdsvis kontrolleret kamp.

Sejren over Aabybro betyder, at I nu rykker op til Serie 2 efter 12 sejre og 1 uafgjort i 13 kampe. Hvordan føles det at have opnået oprykning, og hvilke faktorer vil du sige har været afgørende for jeres succes i denne sæson?

- Alle drengene skal have ros. De har gået seriøst til opgaverne hver weekend og alle har steppet op dette efterår. Tilgangen af de unge spillere har også været en vigtig faktor, ligesom den tilgang til tingene de nedrykkede DS spillere har kommet med har været outstanding, så alt har klappet , og det gør at vi nu står med en sikker oprykning.

Inden kampen mod Aabybro, var spillerne nervøse eller følte de noget særligt pres? Hvordan håndterede I eventuelle nervøsitet, og hvad var jeres fokusområder for at bevare roen?

- Jeg oplevede at alle var utrolig fokuserede på opgaven lørdag, og ville at det skulle afgøres på hjemmebanen.

Hvilke forberedelser og strategier vil I tage med jer fra sejren over Aabybro, når I møder Sulsted IF i den næste kamp?

- Vi skal have en god uges træning og så bliver vi klar til Sulsted lørdag.

Resutat:

Kamp: Nørresundby fB – Aabybro
Dato: 21. oktober
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25
Resultat: 4-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste