Nørresundby FB går benhårdt efter sejr mod Chang
Interview med Martin Østerbæk fra Nørresundby fB før kampen mod Aalborg Chang.
Vil du sælge kampen for 1 point før start, eller går I benhårdt efter de 3 point?
- Vi er stadig meget tidlig på sæsonen. Så at begynde at begynde at spekulere i alle mulige scenarier, giver ikke rigtigt mening. Vi går 100% efter at fortsætte vores gode periode. - Både spille- og resultatmæssigt.
Hvordan vil I forberede jer på Aalborg Changs styrker og svagheder?
- I træningen har vi fokus på os selv og vores eget spil. Hvad vi skal være opmærksomme på i forhold til Chang, tager vi til taktikmødet på søndag.
Hvad bliver de vigtigste taktiske elementer for at vinde topopgøret?
- Vi skal først og fremmest have styr på vores defensive organistion. Hvis vi kan gøre angrebsspillet vanskeligt for Chang, er vi nået langt. Jeg er overbevist om at vi nok skal komme frem til nogle muligheder, som kampen skrider frem.
Hvordan vurderer du holdets moral og motivation frem mod denne kamp?
- Energien i truppen er god og positiv. Jeg er stensikker på, at drengene glæder sig til at måle sig med et af topholdene i rækken. Det skal nok blive et intenst og sjovt opgør.