Nørresundby bliver en hård prøvelse for Fjordsiden i sæsonåbneren
Interview med Tue Nielsen fra FK Fjordsiden før kampen mod Nørresundby fB
Hvad tager I med fra den sidste træningskamp, både i forhold til præstation og resultat?
- At vi igen er klart bedst som hold, når vi holder os til konceptet og aftalerne. Samtidig fik vi spillet noget god fodbold og løbet en masse meter, så vi burde være klar til sæsonstart.
I kommer med stærk oprykningsform fra efteråret Hvordan holder I fast i den gejst i Serie 2?
- Det er klart, at det har givet selvtillid til drengene, kun at tabe 2 kampe i hele 2024. Så der er god stemning i truppen, og folk nyder at kommer til træning og kamp hver uge. Det skal vi holde fast i sæsonen igennem
Nørresundby sluttede som nummer tre i efteråret Hvilke udfordringer venter jer mod dem?
-Det er et hold, som må forventes at være oprykningskandidat. Derfor forventer jeg også, at det bliver en svær sæsonåbner, men vi har troen på, at vi godt kan skabe et resultat mod dem.
Hvad bliver nøglen for jer for at få tre point med fra sæsonpremieren?
-Vi skal spille 90 minutter, hvor vi holder koncentrationen, holder os til konceptet og kæmper for hinanden. Så burde der være muligheder for point.