Nøgleordet var vilje for Strandby/Elling-Nielstrup
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Martin Krüger Nielsen
Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point, samt hvad kan I trods sejren forbedre fremadrettet?
- At vi ville det. Dejligt at se at vi kæmper på i alle 90 min. Så nøglen var helt klart vilje. Jeg må nok indrømme den kommer til at stå på afslutninger, da vi igen brænder en del chancer.
Hvilke ting lykkedes for jer i løbet af kampen og hvad er det vigtigste du kan tage med dig fremadrettet?
- Viljen er helt klart det vi kan tage med videre og skal arbejde noget mere på. Igen den største modstander er os selv og det er så tydeligt at se, når viljen ikke er der, så vinder vi ikke vores kampe.
Med sejren bragte I jer helt op i hælene på de 2 tophold, hvor mange point tror og forventer du der ligger og venter på jer i de sidste 3 kampe?
- Jamen vi går efter ALLE de 9 point. Men det er en underlig pulje, hvor alle slår alle. Så igen vi skal have min. de 6 point af dem.