Billede beskrivelse

Nikolai Juul - Rolf Toft er svær at holde fra fadet, selv når vi gør alt

26. august 2024 kl. 21.02

Interview med Nikolai Juul fra Asaa/Hjallerup efter kampen mod Brønderslev IF.

Hvordan vurderer du jeres præstation i 2-1-nederlaget til Brønderslev, hvor Rolf Toft scorede begge mål?

- Vi møder et godt organiseret Brønderslev hold, som står godt på banen. Vi har igen bolden en del, og får lov at sætte spillet som vi vil. Præstationen var godkendt, men Brønderslev er bare skarpere end os.

Hvad mener du gik galt i jeres forsøg på at holde Rolf Toft fra at score?

- Vi holder ham på et absolut minimum, men alligevel formår han at lave to mål. Vi vidste godt inden kampen, at det ville komme fra ham, og det er en svær man at holde fra fadet. En spiller med de kvaliteter vil altid kunne afgøre fodboldkampe, og det formåede han også at gøre mod os, selvom jeg tror, at hvis du spørger ham selv, så var det ikke den nemmeste kamp han har spillet.

Hvordan vil I arbejde på at undgå lignende fejl i de kommende kampe?

- Vi møder heldigvis kun Rolf en gang mere denne sæson, så vi skal bare videre til næste kamp. Vi har en almindelig træningsuge, hvor der bliver tid til at arbejde med lidt ting, og træne godt igennem inden lørdag.

Hvad tager I med fra denne kamp, som kan hjælpe jer i fremtidige opgør?

- Der er rigtige gode takter i vores spil. Spillerne føler, at vi er dominerende, men lige mangler den sidste skarphed. Vi er derfor meget optimistiske, og ambitionen har ændret sig siden sæsonstart. Der er god stemning på holdet på trods af, at vi kun har 5 point efter 4 kampe.

Kampfakta:

Kamp: Asaa/Hjallerup - Brønderslev IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste