Billede beskrivelse

Nikolai Juul Jensen: Forventer et revanchelystent VHG hold

03. maj 2024 kl. 22.00

Interview med Nikolai Juul Jensen, træner for Asaa/Hjallerup, før kampen mod VHG/GS.

Efter en dramatisk sidste spillerunde, hvor VHG/GS tabte efter at have været foran 2-0 og været en mand i overtal, hvordan tror du, det vil påvirke deres tilgang til den kommende kamp mod jer?

- Tror de går ind til kampen, som alle de andre kampe. Jeg forventer et veloplagt VHG mandskab, som kommer med alt hvad de har. De har noget, at skulle revanchere fra sidste kamp.

Med kendskab til VHG/GS' seneste resultater, hvordan har I forberedt jer taktisk og mentalt på denne kamp for at udnytte deres eventuelle sårbarheder og styrker?

- Vi har ikke kigget så meget på vores modstander. Vi har haft en pause fra kamp på to uger, hvilket har givet os 4 træningspas, inden kampen mod VHG. Vi er derfor veloplagte til kampen, og klar til at tage de 3 point!

Hvordan har stemningen og motivationen været i jeres eget hold efter sidste kamps resultat, og hvordan har I arbejdet på at opretholde eller forbedre denne stemning i forberedelserne til kampen mod VHG/GS?

- Stemningen er som altid, god. Vi har haft nogle gode træninger, hvor der er blevet arbejdet hårdt. Vi står i en situation, hvor vi har stort set alle mand til rådighed, hvilket giver noget konkurrence. Dette er også med til, at træningsniveauet stiger, og vi bliver endnu bedre.

Hvad er jeres primære fokus og mål for den kommende kamp, og hvordan vil I arbejde som hold for at opnå dette?

- Vi skal have 3 point, mindre kan ikke gøre det. Vi skal ud og sætte os på kampen, som vi har gjort det i de andre opgør. Det skal ikke være sjovt, at spille mod os, og det er den følelse modstanderen skal have efter de har mødt os.

Kamptidspunkt

Kamp: Asaa/Hjallerup - VHG/GS
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25
Kamptidspunkt: 4. maj kl.14.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste