Billede beskrivelse

Nikolai Gilkrog - Vi finpudser en ny formation i opstarten

07. marts 2025 kl. 16.30
Opdateret 10. marts 2025 kl. 14.04

Interview med Nikolai Gilkrog Mortensen fra Dronninglund IF.

Hvem skal I møde i træningskampen, og hvad ved I om dem?

- Aalborg Freja. Vi ved meget om Aalborg Freja, men vi ved ikke meget om lige netop det hold, vi skal møde, så vi glæder os.

Hvad forventer I, at denne træningskamp kan give jer frem mod sæsonstart?

- Forhåbentlig god modstand, og forhåbentlig kan vi blive ved med at tanke lidt selvtillid før en sæson, der bliver svær.

Hvilke elementer i spillet vil I have mest fokus på at finpudse?

- Vi vil meget gerne finpudse en formation, vi ikke har spillet så meget endnu i opstarten, ligesom vi gerne vil forbedre vores presspil på modstanderens halvdel.

Er der nye konstellationer eller taktiske justeringer, I vil afprøve?

- Ja. Først og fremmest mangler vi et par vigtige spillere på positioner, hvor vi ikke har 100 spillere. Derfor vil et par spillere komme lidt ud af position, og det er fint at se, hvordan spillerne håndterer det, da vi formentlig også vil støde på skader osv. i løbet af sæsonen. Og som jeg skrev før, bruger vi lidt ekstra tid på at træne en formation, vi endnu ikke har brugt så meget i opstarten.

Hvordan ser I på truppens form og sammenhold tre uger før sæsonen starter?

- Sammenholdet er godt. Truppens form kan være bedre, men vi skal også først toppe om tre uger.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja - Dronninglund IF
Træningskamp
Kamptidspunkt: Lørdag d. 8/3 kl. 11.45

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste