Billede beskrivelse

Nikolai: – Det er ikke nok at være bedst i 30 minutter

27. maj 2025 kl. 19.02

Interview med Nikolai Juul Jensen fra Asaa/Hjallerup efter kampen mod Brønderslev IF

Hvordan oplevede du en kamp, hvor I gik fra 3-1-føring til 5-3-nederlag på en tung sidste halv time?

- Det er ikke nok at være det bedste hold i 30 minutter, når vi spiller 2x45. Vi får en god start på kampen og spiller også 10 minutter i overtal. Vi har chancerne til at være endnu større foran inden pausen og burde måske have punkteret kampen allerede der. Mod slutningen af halvlegen, hvor vi er en mand i undertal, lægger Brønderslev et stort tryk, som reelt burde have ført til en reducering. Det momentum tager de med ind i anden halvleg, hvor vi bliver mast rent fysisk.

Hvad fungerede godt i jeres spil i den første time, og hvad faldt sammen i slutfasen?

- Vi håndterer deres pres godt de første 30, hvor vi finder de rigtige løsninger. Der kommer de nødvendige løb, for at vi kan løse deres pres. Det er en hård kamp rent fysisk, og det mærker vi som kampen skrider frem, hvor vi mangler løsningerne, vi fandt i de første 30 minutter.

Hvad siger du til den mentale håndtering af presset, da Brønderslev fik kontakt igen i anden halvleg?

- Jeg kan tage størstedelen, hvis ikke det hele, på min egen kappe. Spillerne gør deres ypperste og lytter til mig. Jeg er meget tro mod min tilgang til fodbold, og det bed os i røven mod Brønderslev. Så deres mentale håndtering vil jeg ikke sige så meget om.

Efter det nederlag – er Brønderslev og Hirtshals stukket afgørende af i toppen?

- Ja.

Kampfakta:

Kamp: Brønderslev IF – Asaa/Hjallerup
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 5-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste