Billede beskrivelse

Nicklas Sørensen - Jeg vil bruge titlen alt alt for ofte

17. januar 2025 kl. 09.03
Opdateret kl. 13.13

Interview med Nicklas Sørensen fra Gug.

Hvordan føles det at få titlen som Årets Spiller og blive anerkendt af både kollegaer, venner og fans?

- Det føles dejligt. Tak for den anerkendelse. Jeg kan lidt endnu, og det er altid dejligt at få bekræftet.

Havde du overhovedet set det komme, eller kom det som en kæmpe overraskelse?

- Jeg havde ikke set det komme. Jeg har været ude i 5-6 kampe, og det er møgirriterende. Det endte godt med topscorertitlen, og vi blev i rækken. Så det her må være prikken over i’et.

Hvad sagde holdkammeraterne, da de fandt ud af, at du havde vundet?

- Jeg har fået et par tillykke, og jeg er helt sikkert noteret til at skylde en kasse øl.

Er der nogen på holdet eller i klubben, du føler, har haft en stor andel i, at du kunne nå hertil?

- Jeg har svært ved at pege nogle enkelte ud. Gug er virkelig en klub med mange gode mennesker, som giver dig lyst til at spille på forskellige måder. Trænere og spillere har gjort det nemt for mig, så der skal helt sikkert lyde et tak til dem. Et ekstra lille tak til de frivillige, som står for “Match Day” til vores hjemmekampe. Det er en fornøjelse.

Hvordan vil du bruge den her kåring i omklædningsrummet – lidt ekstra drillerier eller noget helt andet?

- Jeg vil bruge den her titel alt alt for ofte. Det bliver forfærdeligt for de andre. Nu skal de spille mig endnu mere end tidligere, ellers hiver jeg titlen frem med det samme. Især Thorsten og Fupper skal vide det mindst én gang pr. træning. Det bliver skide godt!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste