Nichlas Andersen fra Valsgård IF83 er nomineret til Seriesport.nu Award Forår 2023
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Nicklas Andersen fra Valsgård IF83.
Du er blevet nomineret til forårets spiller i Serie 2 til Seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæson overordnet set?
- Tror aldrig jeg har oplevet en sæson hvor vi svinger så meget mellem top- og bundniveau. En sæson med flotte resultater imod topholdene i puljen, samt for mange skuffelser imod bundholdene.
Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets spiller i Serie 2?
- Vil da være et stort cadeau til trods for at vi ikke har haft den sæson som vi har ønsket os.
Hvis du skulle beskrive dig selv som spiller, hvilken type spiller er du så og hvor ligger din største styrke som fodboldspiller?
- Stor og fysisk angriber, god i luftspillet, godt spark med begge ben. Er bedst i modstanderens felt.
Du er nomineret sammen med 4 andre rigtig dygtige fodboldspillere, hvorfor skal folk set med dine øjne sætte deres stemme på dig?
- Fordi at en andenplads på topscorerlisten er flot for en ung mand på et hold der ender med at rykke ned.