Billede beskrivelse

Nibe-træner før Aars IK-kamp: "Ellers kan vi jo håbe at deres trang til is og nøgenløb har sat deres spor"

10. maj 2023 kl. 06.02

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Bjarke Skau fra Nibe Boldklub

I møder fredag aften et af rækkens nok stærkeste mandskaber Aars IK, hvad er dine forventninger til kampen?

- Vi skal fortsætte vores pointhøst, selvom den er lidt beskeden med 2 uafgjorte i træk. Men i vores position så tæller alle point og vi vil gøre vores til at vi får point med fra Aars. Ingen tvivl om at Aars er godt kørende, men de er også til at tale med, derfor skal vi finde flere af vores gode momenter, som vi viste i det omvendte opgør.

Med ovenstående i baghovedet, hvordan vil I så gribe kampen an?

- Taktikken er allerede klar, så den skal bare finpudses på træningsbanen. Ellers kan vi jo håbe at deres trang til is og nøgenløb har sat deres spor, så de virker ekstra tunge i røven.

I hentede senest et flot point mod Dronningborg, hvad kan I bruge jeres cleansheet til i henhold til kampen mod Aars IK?

- Vi skulle have sat en prop i hullet efter at have lukket 4 kasser ind mod Højslev, så det var det primære i kampen. Og det må man sige at det fik vi gjort. Der var mange der steppede op i kampen, så stor ros til dem. Der var dog en sætning der gik igen og igen : ¿Qué hace mi hijo? Jeg vil helst ikke nævne nogle navne, så jeg vil lade læseren selv drage konklusionen.

Kampfakta:

Kamp: Aars IK – Nibe B
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 7
Kamptidspunkt: 12. maj kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste