Nibe skal være konsekvente og fokuserede
Interview med Bjarke Skau fra Nibe før kampen mod Farsø/Ullits IK.
Bjarke, I står overfor et topopgør mod Farsø/Ullits IK på hjemmebane. Hvordan forbereder I jer på denne udfordring?
- Vi kommer til at møde et af rækkens bedste hold, ingen tvivl om det. De har nogle virkelig gode og rutinerede spillere i alle kæder, så det kommer til at kræve en 100% fuld koncentreret indsats, hvor der ikke er plads til alibispil og hvor kampen godt kan blive afgjort på små marginaler. Vi spiller en pokalkamp fredag aften og vinder 4-1, hvor vi fik prøvet lidt forskellige ting af, fx nye spillere på uvante positioner og hvem der ikke skal sparke frispark. Brandvarme Magne scorer 2, og Gabi og Svende scorer 1.
Hvad har I lært af tidligere kampe, som I vil tage med jer ind i dette opgør mod Farsø/Ullits IK?
- Vi er lige pludseligt begyndt at lukke flere mål ind end vi har gjort de sidste par sæsoner. Noget der som regel ikke plejer at være aktuelt for os. Men vi scorer så samtidigt en del i den anden ende, så vi giver da tilskuerne en på opleveren. Ellers så skal vi være meget mere konsekvente i vores eget felt og ikke taget noget for givet.
Hvordan vurderer du jeres chancer i denne kamp mod en stærk modstander som Farsø/Ullits IK?
- Sidste kamp endte 0-0, hvor vi måske godt kunne have fedtet en 1-0'er hjem. Jeg vil mene at kampen er 50/50, da begge hold står godt til hinanden. Vi vil begge gerne spille en god gang fodbold.
Hvordan vil I tilpasse jeres taktik eller strategi for at håndtere Farsø/Ullits IKs styrker?
- For første gang i 2-3 år har vi ingen afbud udover skader. Vi har 2 der ligger i en strandstol på Bali, Adelsen har smidt krykkerne og Niels Rise der døjer med sin ankel. Ellers så har vi været nødt til at si nogle fra pga småskader. Vi mødte dem jo for 1½ måned siden og de er for alvor kommet igang. Vi har set dem et par gange, så vi har en formodning om hvem vi skal have et ekstra øje på.
Kamp: Nibe - Farsø/Ullits IK Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14 Kamptidspunkt: 20. maj kl. 14.00