Billede beskrivelse

Nibe satser på Adelsen og Rise efter skader

02. august 2024 kl. 19.02

Interview med Bjarke Skau fra Nibe.

Hvis du kigger ind i spåkuglen, hvem forventer du så, der bliver manden der kommer til at sparke bolden i kassen for jer og hvilke ord vil du sætte på hans betydning for holdet?

- Før forårssæonen havde jeg sat mine penge på Adelsen og Niels Rise. De blev begge skadet og var ikke med stort set hele sæsonen. De 2 er heldigvis på vej tilbage, men de kommer til at kæmpe mod en brandvarm Magne om at blive holdets topscorer. Ellers så er der jo Gus, som nok skal ligge på lur foran kassen som en anden sulten krokodille.

Det er ikke nok at have en farlig mand for målet, man skal også gerne have en sikker sidste skanse, hvem har I til at stå på stregen og hvad er hans forcér?

- Der har vi Anders Lund. Men vi har også en ung Tobias Hurup, som står og banker på.

Alle hold har også en overset stjerne, manden der tager de ekstra meter. Hvis du skulle pege på den spiller, der har dette prædikat hos jer, hvem ville det så være?

- Har lidt svært ved at pege nogle ud som en stjerne. Vi har ihvertfald Hjalte som løber de ekstra meter, men det er til træning når han er i midten.

Hvis man som spiller ønsker at finde et nyt hold, hvorfor bør man så vælge netop jeres klub?

- Vi har en ung og talentfuld trup, som er mindst ligeså skarpe i 3.halvleg.

Hvordan ser din egen fremtid ud inden for fodboldens verden, og hvad er dit personlige mål for efteråret?

- Vi har kontrakt til og med 31.12, så må vi se hvad fremtiden bringer. Mit personlige mål for efteråret er at få lavet endnu flere mål på dødbolde, så der bliver tegnet og tænkt store tanker .

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste