Billede beskrivelse

Nibe kæmper med småskader før sæsonstart

10. marts 2025 kl. 18.31
Opdateret 11. marts 2025 kl. 09.18

Interview med Bjarke Skau fra Nibe.

Hvordan vurderer I jeres præstation i træningskampen i weekenden, og hvad tager I med jer videre?

- Vi taber 3-1 til et ungt og velspillende Aalborg KFUM hold. De scorer efter 2 hjørnespark og får et straffespark, som ikke engang ville blive dømt på Anfield til dem, der spiller i rødt der. Vi kommer foran 1-0 på et mål af Adelsen. Om de spiller op til deres bedste, tror jeg ikke helt, men jeg synes nu, vi matcher dem godt i store dele af kampen. Ellers kan vi tage med fra kampen, at vi er en del på bolden, som planen var for denne kamp.

Hvor langt føler I jer fra at være i topform til sæsonstart?

- Jacob Rise spiller næsten alle 90 min, så det tyder på, at han i hvert fald er ved at komme i form. Og er han først i form, så er resten af holdet også.

Hvilke elementer i spillet har I haft mest fokus på at forbedre?

- Vi skal helt sikkert et niveau op. Jeg tror på, at vi kan være med rent spillemæssigt, men kan godt frygte lidt, at fysikken har en del at sige i JS. Vi har mistet vel nok den mest fysiske veltrænet spiller i form af Rasmus Jensen. Vi har dog også et par stykker, som godt kan tage fra.

Hvad mangler stadig at falde på plads, før I er helt klar til første turneringskamp?

- Vi skal blive de småskader frit, som vi døjer med pt. Nils Rise pådrog sig en knæskade, som nok holder ham ude i et stykke tid. Virkelig ærgerligt for ham, da han netop var/er ved at finde topformen og var en af de første på holdkortet.

Kampfakta:

Kamp Nibe - KFUM
Resultat: 1-3
Træningskamp

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste