Nibe Boldklub-træner: "vi kunne have fedtet en 1-0'er hjem"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Bjarke Skau fra Nibe.
Det endte med pointdeling, er du tilfreds, eller skuffet over ikke I formåede at få de tre point?
- Jeg havde solgt kampen for 1 point inden kickoff, men som kampen skred frem, synes jeg godt at vi kunne have fedtet en 1-0'er hjem. Vi brænder et par store chancer i 1.halvleg, og vi får lukket af bagude samtidigt. Men når alt kommer til atl, så tager vi gerne det ene point og holder samtidigt nullet.
Det var nu anden kamp i streg, som I spiller uafgjort, hvordan skal I fremover gøre for at kunne sætte 3 point ind på kontoen?
- Vi skal helt klart blive bedre til at lukke af bagude og det viste vi i denne kamp, at det godt kan lade sig gøre. Vi skal simpelthen bare score på vores chancer og være villige til at løbe den ekstra kilometer for vores holdkammerater.
Hvilke positive og negative elementer, kan I tage med jer fra kampen?
- Gus og Svende er tilbage og kommer direkte ind i start 11'eren, hvor de hører til. Ellers så er der store roser til hele holdet for at holde sig til taktikken.