Billede beskrivelse

Nibe B er klar til en spændende sæson med mange nye talenter og fokus på holdånd

24. juli 2023 kl. 09.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Bjarke Skau fra Nibe B.

Hvornår starter I forberedelserne til den nye sæsonog har I gjort nogle ændringer i forhold til tidligere sæsoner?

- Vi starter tirsdag i uge 30 og har et par træninger inden det går igang med træningskampe. Vi har haft et par møder med de 2 nye 2.holdstrænere samt vores u19 trænere. Det bliver virkelig spændende. Vi har ca +40 spillere i den kommende u19 trup og med en seniortrup på ca. 25-30 ser det meget spændende ud for den kommende sæson og fremtid.

Hvem står med ansvaret på sidelinjen i efterårssæsonen, samt hvilke filosofi og spillestil jeres træner har?

- Bette og jeg har 1.holdet. Anders Bering og Emilie Lassen har 2.holdet. Allan Hurup, Bo Jacobi Kirk og Tore Rubak har u19. Vi fortsætter helt klart med at give de unge chancen, hvis de selvfølgelig har ambitioner til at vil prøve sig af på senior niveau. Ellers så ser vi hvem der kommer til træning og belønner dem med en udtagelse til 1.holdet. MEN man skal samtidigt yde en indsats til træning, det er ikke nok at bare få krydset. Ellers så skal fremmødet til træning være meget bedre. Det er ikke nok at være fuldtallige om tirsdagen og så være så få om torsdagen at vi må aflyse. Men så lysner det lidt ifbm den kommende u19 trup.

Hvad adskiller jer fra andre klubber i området? Har I særlige træningsmetoder eller spilstilarter, som gør at I skiller jer ud fra mængden og derfor skal vælge jer, hvis man ønsker at prøve noget nyt?

- Jeg ved ikke om det adskiller os fra andre, men vi vil spille os i form, både ifht træningskamp og træning. Masser af bold og godt humør. Ellers så har vi et utroligt godt 'omklædningsrum'. Jeg mindes ikke at der har været bedre stemning. Vi skal vel nærmest ned på det gamle legendariske stadion i byen i slut 90'er. Men der var 99 pct af truppen ikke født. Det har vel også meget at sige at truppen er forholdsvis ung og jævnaldrende. Men når man tænker tilbage på de forskellige trupper man efterhånden har været en del af, både som spiller og træner, så er der virkelig mange personer som har bidraget med en masse uforglemmelige minder.

Hvordan prioriterer I et godt socialt miljø og holdånd? Har I arrangementer eller tiltag, der styrker sammenholdet mellem spillerne og forældrene?

- Vi har de sidste del år, haft et ønske om en træningslejr, men håber at de snart bliver muligt. Vi har en meget stor opbakning fra forældrene til kampene. Det sætter vi stor pris på. Ellers så ved vi at de kommende u19 spillere også har en meget stærk forældregruppe. Vi vil gerne have noget mere at gøre med kvindesenior, ifht fællesspisning og sociale arrangementer. Så vi for alvor får lavet et godt og sundt klubliv. Men her spiller vi bolden videre til diverse udvalg og bestyrelse.

Er der nogle personer i klubben, som arbejder hårdt bag kulisserne og fortjener anerkendelse? Hvad gør de for klubben, og hvorfor er de så vigtige?

-Dan Heinig og Mette Heinig gør virkelig et stort stykke arbejde i klubben. De fortjener kæmpe ros. Især med vores hjemmekampe. Alex som kampfordeler, gør også et kæmpe stykke arbejde.

Hvilke mål har I for holdet og klubben som helhed hen over efteråret?

- Vi skal bygge videre på den gode stemning og kvaliteten af træning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste