Netmaskerne blafrede da Flauenskjold IF og IFN Nørhalne mødtes
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Hansen.
En sand målfest med hele otte mål, hvorfor var der mere eller mindre åben hus i begge ender af banen?
- For vores eget vedkommende, er vi ikke dygtige nok i forsvarsspillet. Vi tillader modstanderen alt for meget plads og tid på bolden.
Hvis der skulle have været en vinder i kampen hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Jeg er ærgerlig over ikke at vinde kampen, fordi vi fører 4-1 og fordi Nørhalne først udligner i 89. minut. Når det er sagt er Nørhalne det bedste hold i 70 minutter af kampen, så set i det lys er jeg egentlig tilfreds med 1 point.
I jeres tre første kampe, har I scoret hele 12 mål, hvilke ord vil du sætte på jeres offensiv i denne sæson?
- Hamrende effektiv. Vi skal ikke bruge mange chancer på at score. Og så har vi vel 2-3 af de allerbedste offensive spillere i puljen.
Hvad vil du fremhæve som kampens højdepunkt og hvorfor peger du på netop dette?
- Vores anden scoring, som er rigtig godt gennemspillet og hvor Christian Kjeldsen smadrer bolden op i krydset fra kanten af feltet.