Billede beskrivelse
Sport

Mou IF skal holde tempo i deres spil

12. maj 2023 kl. 20.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Michael Willis-Christensen fra Mou IF.

I tager hjemme imod LKB, hvad er dine forventninger til kampen efter det endte utrolig målrigt i premiererunden?

- Vi syntes selv vi nu er kommet i gang med sæsonen, og spiller bedre end vi gjorde i præmiererunden. Vi var også foran 1-3 med 15min tilbage og det er det vi håber vi kan gøre igen bare at vi holder føringen denne gang.

Hvad er succeskriteriet for jer inden kampen fløjtes i gang og hvad skal der til for den mission lykkes?

- Det kan kun være en sejr, nu er vi halvvejs i sæsonen og vi skal til at have flere point på kontoen. Selvom vi ligger nummer 4 i tabellen er bunden meget tæt, og vi skal til at lægge afstand til de andre hold. Vi skal have styr på vores defensiv, fordi vi ved vores offensiv nok skal score mål i løbet af kampen så vi skal bare holde buret rent.

I har scoret hele 11 mål i de sidste 2 kampe, kommer den offensive power til at påvirke jeres måde at gribe kampen an på?

- Vi kan nu se at vi har fået godt gang i vores offensiv, der altid har været en af vores stærke sider. Dette gør vi kan have fokus på vores defensiv.

Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?

- Tempo i vores spil og offensiv, fokus i defensiven og fysik i nærkampene så vi kan sætte os på kampen fra start.

Kampfakta:

Kamp: Mou IF – LKB
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Kamptidspunkt: 13. maj kl. 13.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste