Mortensen: - Vi skal have tre point mod FFI for at komme i gang
Interview med Nikolai Mortensen fra Dronninglund IF før kampen mod FFI
Hvad forventer du af opgøret mod et FFI-hold, der også har haft en svær start?
- Jeg forventer, at vi leverer en præstation, der er mere end god nok til at hive tre point med til Dronninglund.
Hvilke ting skal fungere bedre for jer, hvis I skal tage point med hjem?
- Vi skal undgå at lukke mål ind tidligt, vi skal være bedre på bolden og ikke tage for store risici på egen halvdel.
Ser du kampen som en nøgleduel i forhold til at komme i gang med sæsonen?
- Det er 100 procent en nøgleduel, hvor taberen af kampen vil give sig selv svære forudsætninger for den resterende del af sæsonen.
Hvordan har I arbejdet på træningsbanen frem mod det her opgør?
- Vi har arbejdet med kvalitet på bolden, mere disciplineret forsvarsspil, og så må vi erkende, at dødbolde bliver et vigtigt punkt defensivt og offensivt i sæsonen.