Billede beskrivelse

Mortensen: - Vi havde fortjent et point men for mange fejl i starten

07. april 2025 kl. 07.02

Interview med Nikolai Mortensen fra Dronninglund IF efter kampen mod Hirtshals B

Hvordan oplevede du kampen og følte du, at nederlaget var fortjent?

- Meget rodet kamp med mange frispark, og fordi vi var bagud hele kampen, er det vel fair nok, men et point havde ikke været ufortjent.

Hvad var ifølge dig årsagen til, at I igen lukkede mange mål ind?

- Vi er ikke koncentrerede og kyniske nok i begyndelsen af vores kampe, og så kommer vi igen tidligt bagud. Kampen åbner sig derfor op, og så lukker vi to mål ind på dødbolde, og det er ikke godt nok.

Hvordan påvirkede det jer mentalt, at I hurtigt kom bagud i kampen?

- Vi er ved at være vant til det, og vi viser egentlig god moral igen, giver os selv chancen for det ene point, men det er altid en hård pille at sluge. Det er ikke ligefrem en fordel at gå ind til en kamp og nærmest være bagud før første fløjt.

Hvordan arbejdede I med at holde gejsten oppe trods to nederlag i streg?

- Vi får hurtigt vendt de dårlige ting fra kampen, men så gælder det også om at italesætte de positive ting fra opgøret. Vi ved samtidig, at vi meget snart kan sammensætte en trup, der er meget bredere og slagkraftig, end hvad vi har været i stand til i de første par kampe.

Kampfakta:

Kamp: Dronninglund - Hirtshals B
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 2-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste