Morten Weinkouff: Vi skal rejse os efter det store nederlag
Interview med Morten Weinkouff fra Hjørring IF efter kampen mod SEIF.
Hvordan vurderer du holdets præstation i dagens kamp mod SEIF, og hvad mener du var årsagen til det store nederlag?
- Drengene gjorde hvad de kunne og kæmpede bravt igennem hele kampen. Vi må desværre bare erkende, at vi mødte et “voksent” fodboldhold, som overmatchede os på fysikken. Strandby scorer på 3-4 dødbolde og kunne vel også have lavet flere. Vi havde simpelthen bare ikke fysikken til at stå imod deres dødbolde.
Hvordan vil I arbejde på at rette op på de store nederlag og forbedre jer i de kommende kampe?
- Kampen mod Strandby blev en særlig af slagsen, da jeg ikke regner med at vi kommer til at møde samme fysik i de andre opgør. Derfor handler det for os om at komme op på hesten igen og kigge frem mod næste kamp.
Hvordan ser holdets mentale og fysiske tilstand ud efter de første fire kampe, og hvordan forbereder I jer til næste uges opgør mod Flauenskjold?
- Drengene arbejder godt til træning og er virkelig ivrige efter at komme i kamp igen og få vasket nederlaget væk. Det er en dejlig positiv reaktion på weekendens oplevelse.