Mødre og kærester en vigtig del af forberedelserne hos IK Rosendal
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Dan Fuglsang fra IK Rosendal.
Med den kommende kamp mod nedrykkerne fra Nibe på hjemmebane, hvordan planlægger I at tilgå kampen? Hvordan vil I udnytte jeres hjemmebanefordel for at skabe en positiv præstation?
- Vi skal selvfølgelig have en god portion respekt for Nibe og deres styrker, men vi skal spille kampen ud fra vores egne styrker. Vi håber selvfølgelig på at kunne fylde vores fine nye tribune endnu en gang, og så vi har en fantastisk 12. mand i ryggen.
Set ud fra jeres forberedelser og det kendskab, I har til Nibe, hvem ser du som favorit i denne kamp, og hvorfor? Hvordan vil I håndtere udfordringen med at møde en modstander med en højere niveauerfaring?
- Efter at have tabt knebent til Nibe B i pokalen i foråret, og efter at have set dem en enkelt gang i denne sæson, så tænker jeg det bliver en meget lige og seværdig kamp. Favorit-rollen tager vi gerne på os i eget "hus".
Med et tæt kampprogram, hvordan balancerer I træning og restitution for at opretholde spillets kvalitet og holdets præstationsniveau? Hvordan sikrer I, at spillerne er fysisk og mentalt klar til kampen mod Nibe?
- Tja, efter Hornum away torsdag aften og indtil Nibe hjemme lørdag eftermiddag, kan jeg desværre ikke presse ret mange træninger ind. Tværtimod har jeg bedt spillerne om at søge lidt ben-massage hos kæresten eller deres mor.
Hvordan vil I som hold arbejde sammen for at udnytte eventuelle svagheder eller udfordringer, som I har identificeret hos Nibe? Hvad er jeres vigtigste fokusområder for at opnå den ønskede præstation og det ønskede resultat?
- De taktiske elementer skal vi nok ikke smide på Facebook inden kampen, men vi har set nok til at vide hvor vi skal trykke på og passe på. Så skal vi bare udnytte det på dagen - og det er jo det, der er det svære og sjove ved fodbold. Hos os selv vil jeg gerne se samme indstilling samt lidt mere kynisme og skarphed.