Modgangen har været kort, men lærerig for Asaa/Hjallerup
Interview med Nikolai Juul fra Asaa/Hjallerup.
Hvad har været den største læring for jer som hold i løbet af efteråret?
- Taktiske modspil. Holdene har været meget bedre til at omstille sig mod os, alt efter hvordan vi spiller. Det er det fantastiske ved dette spil. Det kan spilles på et utal af forskellige måder, og man kan griber tingene an, som det lyster. Så længe der er en mening med dem. Vi har mødt mere modgang og bedre modstandere, og det har sat vores spillestil mere på prøve end før. Vi har lært meget af den første sæson i serie 2.
Hvordan har I arbejdet med at styrke sammenholdet på holdet i denne sæson?
- Sammenholdet i klubben har og er fantastisk. Det er ikke kun indenfor kridtstregerne og til træningerne vi kommer hinanden ved, men også udenfor fodbolden. Der er, og det har der altid været, et helt specielt sammenhold i klubben. Og de kan også mærkes på de unge, som kommer op og smager lidt på at spille seniorbold. De elsker det.
Har der været perioder, hvor I oplevede særlig modgang? Hvordan kom I igennem det som hold?
- Vi har haft mere modgang end vi er vant til. Når det så er sagt, så har det været i korte perioder. Det har været nemt og hurtigt at komme over. Det er en trup med ambitioner, som ikke bare kommer, for at komme væk hjemmefra, men de er rent faktisk villig til at lære noget, på trods af at de fleste er ældre end mig. Som jeg har sagt til spillerne, så nyder jeg at de har så stor respekt, men at de også til tider gerne må sætte en fod i jorden, og være lidt skeptiske.
Har skader eller afbud haft indflydelse på jeres præstationer? Hvordan har I håndteret det?
- Som alle hold, så kommer der skader og afbud i løbet af sæsonen. Det skal man som træner altid skulle forholde sig til. Det har ikke været et problem for vores præstationer i denne sæson. Havde man ønsket sig mindre skader og afbud, selvfølgelig, men det kan aldrig blive en undskyldning.