Billede beskrivelse

Minder og nye udfordringer for Mads Jensen i Hadsund

14. januar 2025 kl. 20.51

Interview med Mads Jensen fra Hadsund.

Hvornår starter jeres træning op, og hvordan ser opstartsprogrammet ud?

- Vi starter op tirsdag den 14. Januar med en let gang træning og fællesspisning. Herefter kører vi på og der er officiel standerhejsning den 25. Januar med efterfølgende medlemsmøde og slutteligt med bødekassefest i seniorafdelingen. Der er planlagt en god varieret opstart der kommer til at inkludere 6 træningskampe og en træningslejr midtvejs i opstarten, som jeg virkelig ser frem til. Det skulle gerne ende ud med at vi står knivskarpe med skadesfri trup den 29. marts til den første gældende kamp.

Er der sket ændringer i trænerstaben siden efteråret og hvem kommer til at stå på sidelinjen med det overordnede ansvar og hvem er han flankeret af?

- Spillerne må stadig nøjes med mig som cheftræner. Ligeledes er Bo Guldbæk stadig ansvarlig for målmandstræning. På holdlederposten har vi skiftet ud, hvor Jimmy Juhl Nielsen har måttet prioritere anderledes, men i hans sted indtræder Martin Hostrup, som virkelig emmer af god energi og gåpåmod ifht at gøre en forskel.

Hvordan ser I på jeres pulje? Er der nogle hold, I ser som de største udfordrere?

- Jeg er ret overbevist om at kredsen vil byde på mange tætte kampe, hvor alle kan slå hinanden på dagen. Uden det store kendskab vil jeg dog vurdere Thisted som nedrykker til at være et hold med kvalitet og ungdommelig gåpåmod med divisionsreserver på holdet. Vi kommer til at koncentrere os om os selv og det vi kan gøre noget ved.

Hvilke lokale opgør ser I frem til, og er der nogen, I forventer lidt ekstra "drilleri" med?

- Der er jo ikke som sådan deciderede lokalopgør, men mange vil nok nævne kampene mod min gamle klub Doense-Vebbestrup som værende specielle for mit personlige vedkommende. Havde en fantastisk tid der med nogle gode gutter og for min skyld må de gerne vinde 12 kampe i sæsonen så længe det ikke er mod os:o). Så egentlig ser vi blot frem til at møde en masse nye modstandere, hvilket den lidt overraskende kredsinddeling jo indbyder til. Det blir fedt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste