Mikkel Hansen fra Flauenskjold IF er nomineret til Serieesport.nu Award Forår 2023
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Hansen fra Flauenskjold IF.
Du er blevet nomineret som forårets træner i Serie 2 til Seriesport.nu Award Forår 2023, er du overrasket over din nominering og hvilke ord vil du sætte på din og dit holds forårssæsonen overordnet set?
- Jeg er ny mand i Flauenskjold og kendte kun nogle få spillere inden. Derfor har det været et intenst forår, hvor jeg har skullet lære spillerne at kende og omvendt. Det har været fantastisk, og jeg er blevet taget godt imod både på og udenfor banen. Der har været lidt kanter der skulle slibes, men dybest set har det været en fornøjelse at arbejde med spillerne, og være en del af Flauenskjold. At det så kulminerer med en oprykning er selvfølgelig rigtig dejligt.
Hvad vil det personligt betyde for dig at vinde titlen som forårets træner i Serie 2?
- Nu er jeg nomineret, og så vil jeg, ligesom i alt andet, selvfølgelig også gerne vinde. Men tænker ikke, det får den store personlige betydning for mig at vinde titlen.
Hvis du skulle beskrive dig selv som træner, hvilken type træner er du så og hvor ligger din største styrke?
- Det er altid svært at beskrive sig selv, det er andre sikkert bedre til. Men vil mene, at min største styrke er, at få min trup til at fungere godt sammen, således vi står stærkt som en enhed. Jeg giver meget af mig selv, og tror selv på, at jeg er god til at læse mine spillere, ikke bare som fodboldspillere, men også som mennesker. Disse parametre giver en sund respekt og tillid mellem os.
Du er nomineret sammen med 4 andre rigtig dygtige trænere, hvorfor skal folk set med dine øjne sætte deres stemme på dig?
- Jeg er overbevist om at Christian Kjeldsen vinder prisen for årets spiller, og ham vil jeg helst ikke stå tilbage for