Billede beskrivelse

Medlevende fans og sjove tilråb får Nibe-træner til sende roser til BSI

30. oktober 2023 kl. 09.01
Opdateret kl. 14.36

Interview med Bjarke Skau fra Nibe.

I vandt 2-0 over BSI. Kan du beskrive kampen og dele nogle tanker om, hvordan I opnåede sejren?

- Vi jagtede selvfølgelig den spinkle chance for at nå playoffkampene om at rykke op i serie 1. Vi skulle vinde og Støvring skulle tabe. Bælum var allerede rykket op, så motivationen var nu nok størst hos os for at vinde kampen. Det var også tydeligt i starten af kampen, hvor jeg synes at vi spiller bedst. Vi kommer planmæssigt foran 1-0 på et flot mål af Mikkel Høj. Som kampen skrider frem, begynder Bælum at spille bedre og kommer frem til et par løse chancer. Midt i 2. halvleg scorer vi til 2-0 på et selvmål. Vi vinder fortjent 2-0. Men havde det nu været en kamp om direkte oprykning, var resultatet nok blevet mere lige.

I denne kamp virker det som om, at noget gik op i en højere enhed for jeres hold. Hvad tror du, der var nøglen til jeres præstation?

_ Jamen motivationen var nok den største forskel. Ellers så har de et flot setup dernede, med en god gruppe frivillige omkring holdet og klubben. Samtidigt har de et meget medlevende hjemmepublikum, som altid er garant for nogle sjove tilråb. Vi giver debut til 2 u19 spillere, Robert Kirk og Villads Busk. De kommer ind på en af rækkens sværeste hjemmebaner, og kæmper og fighter det bedste de har lært, så det var dejligt at se dem på 1.holdet.

Selvom I vandt, missede I 2. pladsen. Er du skuffet over dette resultat, og hvad mener du, at I kunne have gjort anderledes for at opnå det?

- Det har været en meget udfordrende sæson, især udenfor banen. Men nu er sæsonen slut og vi er meget tilfredse med en 3.plads.

Resultat:

Kamp: BSI - Nibe
Dato: 28. oktober
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 0-2
Målscorer i kampen: Mikkel Høj og selvmål

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste