Billede beskrivelse

Mathias Toft - AaB kan være farlige når de rammer dagen

21. september 2024 kl. 09.03

Interview med Mathias Toft fra Løgstør før kampen mod AaB

Hvem er favorit i kampen mod AaB, og hvorfor?

- Hvis man ser på tabellen, må det jo være os, men det er ikke noget vi forholder os meget til. AaB har vist, at når de rammer dagen, kan de være med mod alle hold i den pulje her, og derfor går vi også ind til kampen med stor respekt for modstanderen, da vi ved det kommer til at kræve en toppræstation, hvis vi skal hive en sejr hjem.

Hvordan forbereder I jer til denne kamp på udebane mod AaB?

- For første gang i lang tid, har vi en uge med to træninger, hvor der igen kan og skal trænes med høj intensitet, så vi står helt klar til weekenden.

Hvad skal der til for at sikre endnu en sejr over AaB, som I vandt 3-0 over tidligere?

- Vi skal sørge for at bringe en masse fysik ind i kampen, som vi gjorde godt i første opgør. Derudover skal vi være kloge i vores boldomgang, hvilket vil sige, vi skal sørge for at tage tempoet ud af kampen når det er nødvendigt, og angribe på mål når mulighederne er til det. Sidst men ikke mindst skal vi stå godt i vores kæder og gøre mellemrummet så lille som muligt, så vi giver AaB svære betingelser, når de sætter deres angreb op.

Hvordan håndterer I AaB’s svære start på sæsonen efter nedrykning?

- AaB er i gang med at spille et nyt og ungt hold sammen, hvilket gør at deres udgangspunkt er anderledes end tidligere. Hvordan de har klaret sig efter en nedrykning, er fuldstændig irrelevant for os. Vi ved, at AaB er et hold med kvalitetsspillere, og vi håndterer kampen, som vi håndterer alle andre kampe i sæsonen med fuld koncentration og seriøsitet.

Kampfakta:

Kamp: AaB - Løgstør
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Kamptidspunkt: 21. september kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste