Martin Haahr - Vores fronttrio var klar til kamp
Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen mod HVA Sydthy.
Hvad var nøglen til, at I kunne vinde så stort på udebane mod HVA Sydthy?
- Vores fronttrio var klar og vores fysiske tilstedeværelse i 2/3 dele af kampen. HVA Sydthy starter klart bedst og scorer fortjent. Efter 30 min æder vi os ind i kampen og fører 1-3 ved pausen. Sydthy får skadet deres keeper ved 1-2 scoringen og har derefter en markspiller på mål. De unge drenge fra Sydthy kæmper flot, men i anden halvleg har vi kampen inder kontrol. Giv Sydthy drengene 2 sæsoner mere i Serie 2, så har de et stærkt hold.
Hvordan vurderer du holdets samlede indsats i en kamp, hvor I scorer hele fem mål?
- Jamen flere af de nye imponerende igen. En Markus Nielsen som spiller en fejlfri kamp på en uvant højreback. Simon Guldhammer er kommet hjem fra Canada, og spiller for første gang i midterforsvaret, men spiller med stor autoritet og fysik mod en god modstander, godt hjulpet af Rasmus Salomonsen. Derudover så er Christian Strømgaard og Malte Børsting fremragende på den centrale midtbane som gør, at vores offensive folk kan præsentere på deres niveau. En solid holdindsats fra hele holdet og hvor alle man rammer et forventet niveau.
Hvad betyder sådan en sejr for selvtilliden og jeres videre kamp om topplaceringerne?
- Jamen fokus er at ende som nr. 3, da vi har udspillet vores rolle om de to øverste pladser. Vi skal forsætte disse holdpræstationer og så bør vi være en mundfuld for de fleste hold.
Hvordan ser du jeres muligheder for at fastholde momentum i de resterende kampe i sæsonen?
- Så længe vi har færrest mulig væk fra skader og afbud, kan vi fastholde momentum.