Billede beskrivelse

Martin Haahr om kampen mod Sjørring: "Respekt for rækkens dygtigste keeper"

15. april 2024 kl. 08.00

Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF før kampen mod Sjørring

Efter sæsonens første to kampe, hvordan vurderer du holdets præstation og form, og hvad har I arbejdet på at styrke eller finjustere i forberedelserne til kampen mod Sjørring?

- Præstationsmæssigt har vi overrasket. Vi leverer to stærke præstationer mod de formodet tophold udover os selv. Dette sker på baggrund af en større skades runde på holdet. Men folk har steppet op og bredden har vist sit værd. Den seneste uge har træningen gjort, at vi har fået folk tilbage fra skader og fået arbejdet videre med konceptet.

Med Sjørring som modstander, der har vundet begge deres kampe i forårssæsonen, hvordan forbereder I jer på denne udfordring, og hvad er jeres strategi for at tackle deres styrker?

- De har rækkens dygtigste keeper, og ham har vi selvfølgelig sund respekt for. Samtidig er det et godt kollektivt, hvor de aldrig giver op. Vi har mødt hinanden en del gange og folk kender hinanden. Så der er mere på spil end 3 point - det gør kampen tæt. Det handler om parathed og ikke at være overgearet. Spændingsniveauet er vigtig at ramme rigtigt - da der bliver knald på.

Hvordan har stemningen og træningen været i truppen op til denne vigtige kamp mod Sjørring, og er der specifikke områder, I har fokuseret på at forbedre eller optimere siden sidste kamp?

- Som sagt har vi fået flere folk tilbage fra skader og der gør at vi kan stille med et godt fodboldhold, hvor konkurrencen i blandt spillerne er tilbage. Dermed er stemningen god og glæder os til kampen. Vi har den forløbene uge arbejdet med afslutninger og opspil.

Med kampen på hjemmebane, hvordan vil I udnytte hjemmebanefordelen og støtten fra jeres fans til at sikre en sejr mod Sjørring, og hvad tror du bliver nøglen til at opnå et positivt resultat?

- Vi har heldigvis en stærk opbakning på hjemmebane. Selv en regnfuld fredag sidste hjemmekamp er der mødt over 100 mennesker op på stadion. Er sikker på Sjørring også møder talstærkt op. Derfor forventer jeg også et stort fremmøde. Nøglen bliver spændingsniveauet på holdet og den enkelte spiller. Dem som kan styrer set vinder kampen.

Kampfakta:

Kamp: Klitmøller IF - Sjørring
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 15
Kamptidspunkt: 16. april kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste