Martin Haahr imponeret over MorsØ FCs pointhøst og overlevelse i Serie 2
Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF.
Hvis du skulle pege på det hold, der har overrasket dig mest på den positive side, hvem ville du så pege på og hvorfor?
- MorsØ FC pointhøst er imponerende. Et ungt hold som virkelig arbejder hårdt for hinanden. Sat godt op af Carsten ud fra et defensiv grundlag. Hatten af for dem og tillykke med overlevelsen.
Og så er det jo fristende at spørge om det samme med negativt fortegn, hvilket hold modsat være den største negative overraskelse for dig og hvorfor?
- Mejrup har på papiret et rigtig godt Serie 2 hold, men har været for svingende resultatmæssigt. Havde forventet de var tættere på oprykning end de har været. De har i hvert fald materialet til at spille helt fremme igen efter sommerferien. Ellers er det skuffende at Vinderup rykker ned, men pga. Skader og afbud har de været udfordret, men synes holdet er for godt til Serie 3.
Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på let sommertræning/sommerturneringer, eller holder i et velfortjent hvil frem til slutningen af juli/starten af august?
- Vi starter op i uge 29 mandag og onsdag kl. 19 til 20.30 i Klitmøller. Vi har Thy Mesterskaberne som er en årlig tilbagevendende begivenhed i uge 31. Folk er selvfølgelig på ferie, men det er for at holde dem i gang som er hjemme og evt. se nye spillere an. Vi har udover to kampe til Thy Mesterskaberne lavet to yderligere træningskampe, så både vores første og andethold bliver matchet i opstarten.