Martin Haahr afslører nøglen bag Klitmøller IFs sejrsrække
Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF.
I spillede på udebane i sæsonens tredjesidste kamp og vandt med 3-1 over Vinderup. Sjette sejr på stribe, hvorfor har I ramt så fantastisk en form på nuværende tidspunkt?
- Vi har fået alle mand i gang og ramt en rytme som hold, hvor vi er svære at slå. Vi afgiver få chancer i feltet og vi skaber relativt mange chancer, hvor vi kan scorer. Dette gør at vi selvom vi har manglede kvalitet offensivt som defensivt en gang mellem, så tipper kampene ud til vores fordel. Vi har fået flere forskellige målscorer, som gør vores modstandere skal forholde sig til flere.
Hvad har været de væsentligste ændringer eller fokuspunkter, som har ført til jeres nuværende sejrsrække?
- Vi har fået Jens Bak og Jonas Kjær tilbage fra Asien og de har taget klubben og holdkammeraterne med storm. Så har vi fået Kasper Skak igang efter en småskadet forløb fra de første 7 kampe. Vi har fået en ung Sebastian Jensen ind som har nogen vilde statistikker og har vist sig at være kampafgørende for os. Ellers har defensiv og vores midtbane steppet op og fundet deres rytme, hvilket måske manglede, da jeg skiftede for meget formation og spillere først på sæsonen. Så dette er mit ansvar.
Hvordan har denne imponerende form påvirket holdets selvtillid og tilgang til de resterende kampe i sæsonen?
- Folk tror på hinanden og vil det bedste for hinanden. Vores tilgang har ikke ændret sig. Vi har "bare" fundet vores vej og hinanden. Vi har fået de spillere som vi manglede af den ene eller anden årsag i gang. Så vi har den rytme, som vi måske har manglet først på sæsonen.
Efter at have sikret endnu en sejr, hvordan vil I som træner og hold holde fokus og fortsætte med at præstere på samme høje niveau?
- Vi skal restituere ordentligt, da vi har spillet rigtig mange kampe i en længere periode, da vi er med i pokalturneringen. Ellers skal vi ind i vores rytme igen, når vi får flere af spillerne tilbage på holdkortet.