Markus Elsberg savner en kæreste - er du interesseret?
Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF.
Hvornår begynder I forberedelserne til den nye sæson, og hvem har ansvaret for træningen i efterårssæsonen?
- Uge 29 starter vi op med dem vi er hjemme. Ansvaret bliver fordelt lidt mere, da Eigil Kjær og undertegnet står for Serie 2, mens vi har udvidet trænerteamet med Sebastian Østergaard Andersen som vores andenholdstræner i efteråret i Serie 3
Når du ser på den kreds, I er placeret i til efterårssæsonen, hvad tænker du så om denne og er der en specifik kamp som du ser mere frem til end andre?
- En svær pulje, hvor der kommer en del lokalopgør med Sjørring, HVA Sydthy, Koldby-Hørdum og MorsØ - så vi glæder os til lokalopgøret med Koldby-Hørdum som er vendt tilbage i styrket udgave i Serie 2. Vi glæder os til at vise Koldby, at Klitmøller er mere end en ferieby og fem 35 årige.
Med tanke på den kreds som I er havnet I, hvad er så din målsætning for efteråret?
- Vi skal præge rækken. Vi har sund respekt for lokalopgørerne, og de tre hold fra Vesthimmerland og Viborg egnen.
Tør du pege på nogle forhåndsfavoritter i jeres kreds, og hvis ja, hvorfor peger du på dem?
- Farsø slog os i playoff i foråret og nedrykkerne fra KVIK Aalestrup er et svært hold at møde. Derudover kan der ske en masse på spillersiden over sommeren, at der kommer hold styrket/svækket ud af sommerferien. Så er vi selvfølgelig selv med i den pulje, da vi har ambitioner om at præge rækken.
Når du ser tilbage på jeres forårssæson, hvad føler du så, at I skal forbedre for at stå endnu stærkere til efterårssæsonen?
- Vi mister to dygtige spillere. Dette gør vi skal have spillet nye folk ind. Vi håber på lidt mere kontinuitet af drengene, dette vil gøre vi har et stærkt grundlag til at drømme stort
Hvordan ser det ud af af- og tilgange til efterårssæsonen?
Vi mister minimum en dygtig spiller til de større byer. Markus Elsberg er vanvittig vigtig, da han genoptog karrieren i Klitmøller. Han var en af årsagerne til vi gik fra oprykker til Serie 2 og gå direkte videre til Serie 1. Han blev ramt af skader i Serie 1, men spiller i seneste sæson sin bedste kamp i Klitmøller mod DS holdet fra Ringkøbing i pokalen. Hvis hans krop kunne holde sig skadefri, er jeg sikker, at han spillede langt højere. I min verden den bedste midtstopper i Serierækkerne i de kampe jeg har set. Det er et kæmpe privilegium, at Markus valgte at starte op i KIF efter han var stoppet et halvt år. En spiller som fandt fodboldglæden igen og blev fortjent nomineret som Årets Spiller i Serie 2 i første sæson. En fantastisk personlighed som har været vigtig for os på og udenfor banen. Nu venter Aarhus og det er ham vel ondt, selvom vi kommer til at savne ham i omklædningsrummet og på banen.
Kan til sidst lave en Peter Lassen og sige, at Markus Elsberg har alt, men mangler en kæreste, så hvis der er nogen kvinder i Aarhus eller Thy, så send et skriv og et billede på Klitmøller IF facebookside, så sørger vi for at han får informationer.