Markus Adelsen hylder holdet efter kåring
Interview med Markus Adelsen fra Nibe.
Hvordan føles det at få titlen som Årets Spiller og blive anerkendt af både kollegaer, venner og fans?
- Det føles naturligvis helt vildt godt. Det er jo altid rart at blive anerkendt for den indsats, man har ydet i løbet af sæsonen, også at krone værket af med denne titel er da ingen skuffelse.
Havde du overhovedet set det komme, eller kom det som en kæmpe overraskelse?
- Tror umiddelbart den største overraskelse kom, da jeg var nomineret i første omgang, men jeg havde heller ikke set den komme, at det var mig, der skulle løbe med titlen som Årets spiller.
Hvad sagde holdkammeraterne, da de fandt ud af, at du havde vundet?
- Jeg har faktisk ikke snakket med nogen af mine holdkammerater endnu, men har fået flere lykønskninger, hvilket betyder meget.
Er der nogen på holdet eller i klubben, du føler, har haft en stor andel i, at du kunne nå hertil?
- Jeg føler, der er flere, som har haft andel i, at jeg har kunne nå hertil, men ville da specielt pege på mine trænere og holdkammerater for at kunne nå hertil. Uden trænernes taktikker og mine medspilleres aktioner kunne sæsonen have været en helt anden.
Hvordan vil du bruge den her kåring i omklædningsrummet – lidt ekstra drillerier eller noget helt andet?
- Jeg ved ikke, hvor meget kåringen vil komme til at fylde i omklædningen, men den kan man jo altid hive frem, hvis man kommer i problemer.