Marginalerne kan afgøre Playoff Finalen
Interview med cheftræner for Gug Michael Hjortkjær.
Hvilken type kamp forventer I, når I møder Thisted FC i Playoff finalen?
- Jeg tænker at det bliver en spændende lige kamp, hvor marginaler kan afgøre kampen. Thisted har især nogle dygtige spillere oppe foran, som vi skal have styr på. Samtidig skal vi have styr på vores erobringsspil, da Thisted er dygtige i deres opbygningsspil.
Kan I drage fordel af jeres erfaring fra JS1, mens Thisted FC har spillet i JS2 i efteråret?
- Nej, det tror jeg ikke. Vi har kæmpet med at få scoret nok mål i hele året, mens Thisted har været det nok bedste hold i JS2 i efteråret. Tænker ikke at erfaring hjælper. Vi har haft stor rotation på vores hold, mens Thisted har haft mange kampe, med de samme spillere.
Med jeres stærke præstationer på det seneste og Thisted FC's lidt lavere niveau, ser I jer selv som favoritter i denne kamp?
- Vi tænker ikke på favoritværdighed. Der er nok ikke den store forskel i vores to holds niveau, så vi skal ramme dagen, uden at de gør det. Hvis begge har en god dag, så bliver det nok en tæt kamp.
Hvordan har I planlagt at gribe kampen an for at sikre en sejr i Playoff Finalen?
- Da der nok ikke er den store forskel på vores to hold, så ændrer vi ikke udtryk. Hvis vi var store favoritter eller kampe underdogs, så havde vi ændret spillestil. Jeg synes at vi er blevet gradvist bedre i efteråret, da vi netop har arbejdet med et system, som har taget tid at få implementeret. Dette giver os forhåbentlig den ønskede præstation i dag, og samtidig er det en grobund for fremtidige præstationer.