Billede beskrivelse

Mange positive aspekter trods nederlag til Aalborg Freja

24. august 2023 kl. 07.20

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med træner Christian Pedersen fra Aalborg Freja.

Efter det 0-2 nederlag hjemme mod St. Restrup, hvordan vil du evaluere holdets indsats i denne første kamp? Er der noget, der skuffede dig, eller ser du nogen positive aspekter?

- Det er altid træls at tabe, for vi spiller for at vinde hver gang. Men jeg er stolt af holdet. Det var vores første rigtige kamp sammen efter sommerferien, og vi har kun haft to ugers gode træninger med mange til træning, hvor vi har kunne arbejde på det taktiske. Så at kampen stadig er 0-0 mod en nedrykker og et tophold indtil 75 minut, hvor de kommer foran på straffe, synes jeg er mere end godkendt. Når først vi bliver spillet mere sammen, så skal vi nok komme til at hente point i denne række.

Nederlaget kan være en udfordring, men der er ofte læring i det. Hvad mener du, I kan tage med positivt fra denne kamp, som I kan bygge videre på i de kommende kampe?

- Vi kan helt sikkert tage med, at vi i perioder skabte fine chancer, og også på en god dag havde bragt os foran. Vi stod fint i kæderne, og der blev arbejdet benhårdt i alle 90 minutter. Så vi skal på træningsbanen og bygge videre på vores relationer.

Som træner, hvordan planlægger du at motivere spillerne og arbejde med dem for at rette op på eventuelle svagheder, der blev afsløret i kampen?

- Vi har en god trup med mange gode spillere. Så det kræver ikke det store at motiverer dem. Vi havde en rigtig god snak efter kampen i går, og jeg oplever bare folk har lyst til at arbejde stenhårdt på at vi bliver bedre kamp for kamp.

Hvordan vil I som hold bruge denne premierekamp som en kilde til læring og udvikling? Hvordan planlægger I at skabe en mere stærk og stabil præstation i de kommende udfordringer?

- Vi fik set mange af vores nye spillere an, og mange af vores oprykket U19 spillere fik mærket stemningen, fysikken og tempoet i serie 2. Vi skal have sammensat en god træning torsdag, for vi skal have arbejdet endnu mere med relationerne og det taktiske, så vi er helt klar til at møde Biersted fredag.

Resultat:

Kamp: Aalborg Freja – St. Restrup
Dato: 22. august
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Resultat: 0-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste