Billede beskrivelse

Mads Jensen - Vi skal kende vores besøgstid

11. marts 2025 kl. 12.32
Opdateret 12. marts 2025 kl. 09.07

Interview med Mads Jensen fra Hadsund.

Hvordan har I tilpasset jeres træning til vejret og baneforholdene i opstarten?

-Vi har heldigvis en kunstgræsbane til rådighed, så vi har kunnet træne forholdsvist upåvirket.

Hvilken rolle spiller jeres anfører i forhold til at samle truppen og hvordan vil du beskrive jeres anfører?

- Vores anfører er desværre skadet på ubestemt tid, så viceanføreren er steget i graderne og ny viceanfører er udpeget. De er blandt de rutinerede og skal tage ansvar i truppen og i forhold til at gavne vores kommunikation inde på banen. Ligeledes skal de være forbilleder til træning for at højne kvalitet og intensitet. Det gør de i øvrigt rigtig flot.

Hvad har I lært af efterårets sæson, som I vil tage med ind i foråret?

- Vi har lært, at det er vigtigt at kende sin besøgstid, og at selv om man måske på dagen er et bedre hold, så skal tingene gøres færdige og lukkes.

Hvad betyder hjemmebanen for jer, og hvor vigtig bliver den i forårssæsonen?

- Det er dejligt at spille på Opvisningsbanen i Hadsund. For det første er det et godt græstæppe, og for det andet giver det en masse at spille foran kærester, venner og familie. Vi glæder os i hvert fald til den første hjemmekamp.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste