Billede beskrivelse

Mads “Inge” Andersen får de første kampminutter i over 1 år

02. oktober 2023 kl. 12.01

Interview med Aske McKernan fra LKB.

Hvorfor tror du, at I overraskende tabte med 3-5 til Hjørring IF, og hvad mener du, var årsagerne til nederlaget?

- Vi laver alt for mange fejl som bliver straffet. Vi kommer ellers til kampen efter en god kamp mod Vejgaard og en fin præstation i Aars, men vi rammer desværre ikke det niveau som skal til på dagen for at hente 3 point i den her række.

Trods nederlaget, hvad er nogle positive aspekter eller læring, som I kan tage med jer fra kampen mod Hjørring IF?

- At Mads “Inge” Andersen spiller sine første kampminutter efter en knæskade, som har holdt ham ude i over 1 år. Det blev jeg personligt rigtig glad for, da han trofast har stået på sidelinjen og bakket op om drengene samtidig at han har hjulpet til på kampdage, hvis der har været brug for det.

Er du personligt skuffet eller tilfreds med holdets præstation i kampen, selvom resultatet ikke gik jeres vej?

- Jeg er skuffet ingen tvivl om det, men jeg skal også kigge overordnet på det. Vi rammer ikke dagen mod Hjørring, men mine drenge er jo ikke blevet dårligere fodboldspillere, bare fordi vi rammer en skidt kamp. Det er dog vigtigt at vi træner hårdt i den kommende uge, så vi kan give hinanden de bedste forudsætninger, for at lave en god præstation næste kamp.

Hvordan planlægger I at komme tilbage efter nederlaget og forberede jer til de kommende kampe? Er der ændringer eller justeringer, som I vil foretage baseret på erfaringerne fra denne kamp?

- At vi arbejder stenhårdt og husker på, hvad der bragte os til at få de mange gode præstationer, som vi har haft i løbet af efteråret.

Resultat:

Kamp: LKB – Hjørring IF
Dato: 30. september
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 3-5

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste