Billede beskrivelse

Målsætning overgået: Fra overlevelse til førsteplads

04. juli 2024 kl. 15.01

Interview med Mathias Toft fra Løgstør IF.

I ender sæsonen som nummer 1, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?

- En rigtig solid sæson, som startede lidt kedeligt ud med en uafgjort på hjemmebane til Sæby og et nederlag til Randers Freja efterfølgende. Efter de to kampe har kurven stort set kun gået en vej, og det har været op. Der har selvfølgelig været enkelte bump på vejen efterfølgende, men selvom vi ikke fik det resultat som vi gik efter, var der stadig gode præstationer i store dele af kampene, som gjorde at vi alligevel havde noget at tage med fra kampen.

Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2024?

- Vores første målsætning var, at vi skulle overleve endnu en sæson i Jyllandsserien 2, hvor alt udover det ville være en bonus.

Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?

- Jeg synes, at puljen levede op til det man kunne forvente inden sæsonstart. For at få en sejr i puljen krævede det, at hele holdet leverede en koncentreret indsats og gav den 100%. Alle hold havde deres måde at gribe kampene an på og gode spillere som der skulle tages højde for, hvilket gjorde hver kamp intens og underholdende.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste